Specialklubben for Continental & Old English Bulldog

Karakter og temperament

En Continental Bulldog er en relativt ”sporty” og mindre molossertype hund med en charmerende bulldog-karakter. Hvis dens behov bliver tilgodeset, er den rolig inde og glad for at komme ud at gå flere daglige ture.


Den er som udgangspunkt venlig – også overfor fremmede – men kan være lidt reserveret. Derfor er det vigtigt med tidlig socialisering.


Continental Bulldog er en social hund, som sætter pris på sin families selskab. Den vil gerne være sammen med familien i dagligdagen og på ture og er også glad for at bruge sit hoved og løse opgaver.

Fototgraf: Nicole Grant